
3 km fra Vesterhavet - Lidt syd for Løkken
ligger vores skole, vores børnehave
og vores fritidsordning 
 
Ingstrup skole ligger i en lille hyggelig by, hvor der er et meget aktivt foreningsliv med et godt miljø, og som er beliggende mellem Blokhus og Løkken. Der er kun 3 km til Danmarks bedste badestrand.
Vi nyder godt af, at der er mange fordele ved en lille skole. Alle kender hinanden, og der er mere tid for den enkelte til at lære og have det sjovt. Vi får stor opbakning og støtte fra forældrene, når der er brug for det.
Til skolen er der knyttet en integreret pasningsordning. "Myretuen" er en børnehave for børn fra 3 år og indtil børnehaveklassealderen. "Hvepsereden" er en pasningsordning for børn fra børnehaveklasse til og med 3. klasse. Institutionen har til huse i 2 gamle lærerboliger. Vi har desuden en dejlig have med mange træer og en stor legeplads.
De fysiske rammer omkring Ingstrup Skole er altså helt i top - såvel indendørs som udendørs. Vi er omgivet af store grønne områder - idrætsanlæg og legepladser.
Vi har netop afholdt 80 års jubilæum - læs borgmesterens tale her.
Skolestruktur og kvalitet i folkeskolen.

 |